Green is the new black

Share Article

Share on facebook
Share on twitter
Share on reddit
Den 26. november går verden i sort, når uimodståelige tilbud skyller ind over os som en allestedsnærværende flodbølge. Men Black Friday findes også i en grøn udgave, som vi inspirerer til her.

Men hvis miljøets fremtidsudsigter ikke også skal gå helt i sort, er det værd at gå efter de grønneste alternativer. Her bringer vi en guide, som kan gøre din sorte fredag grøn. 

Vi kender alle sammen begejstringen over at gøre en god handel. Den berusende følelse, der bobler i blodet og fører belønningsdopamin til hjernen. Hos LAURIE elsker vi begejstring, og den er altid værd at gå efter. Men måske skal vi alle sammen blive bedre til at spørge os selv, hvad en god handel egentlig er? 

Vi har ikke brug for mere af mere. Vi har brug for mere af mindre. Mindre, men bedre. Det mener vi hos LAURIE, og derfor er der ingen særlige tilbud at finde hos os, når Black Friday ringer ind. Dog bliver du heller ikke mødt af en sort skærm, hvis du klikker ind på vores webshop den 26. november 2021. For ligesom det er vores holdning på alle årets andre dage, mener vi også, at du den 26. november skal have mulighed for at købe langtidsholdbart tøj af de bedste og mest miljøvenlige materialer. Vi er store tilhængere af omtanke og værdsættelse, og vi har ikke lyst til at bidrage til et eskalerende overforbrug. 

IMAGE_Laurie_Green_Friday_2021_1920x1080.001

LAURIE, Green Friday 

FOTO: LAURIE | PR 

En miniguide til grønne(re) alternativer

Som forbrugere har vi alle sammen mulighed for at skabe forandring. Money talks – og jo mere, vi efterspørger de mest bæredygtige produkter på markedet, jo større vil markedet for de mest bæredygtige produkter blive. Her bringer vi en miniguide til, hvordan du kan gøre Black Friday – og alle årets andre dage – grønnere. 

1. KØB MINDRE, MEN BEDRE

Gode handler er der absolut intet i vejen med, men lad os være ærlige: Ryger der ikke somme tider noget i kurven, alene fordi prisen er uimodståelig? Noget, vi aldrig ville have købt, hvis besparelserne ikke havde lokket? Uden at du behøver at gå radikalt til værks, sender du faktisk miljøet en kærlig tanke, hver gang du overvejer et køb en ekstra gang. 

Har jeg virkelig brug for denne skjorte? Hvad vil jeg bruge den til? Kan den holde længe, og vil jeg være glad for den gennem flere sæsoner? Vi er vilde med beklædningsgenstande, som består, selv når modens storme blæser. Vi tror på mindre garderober med nøje udvalgt garderobeguld af høj kvalitet. Lyder det dyrt? 

Vi kommer ikke uden om, at kvalitetsprodukter produceret under fair forhold koster mere end produkter af dårligere kvalitet produceret under dårligere forhold. Til gengæld behøver du ikke finde pungen frem når så tit, for dit håndplukkede tøj i den eksklusive ende af skalaen holder længere, du passer ofte bedre på det, og du kan næsten få et kærlighedsforhold til det. Vil du gøre din garderobe grønnere, er det vejen frem at købe mindre, men bedre. 

2. VÆLG BRANDS MED BÆREDYGTIGE MINDSETS

Vi lever i en æra, hvor fokusset på bæredygtighed aldrig har været større. Designskolernes studerende træder deres designbarnesko på bæredygtighedens boulevarder, og det bæredygtige mindset findes hos stort set alle, der dimitterer fra designskolerne i disse år. Derudover sadler flere og flere af de etablerede brands om til materialer og produktioner, som pejler mod en mere bæredygtig modeindustri. 

Tag f.eks. ELSK, som holder til i Thy og fremstiller alt fra trøjer til kjoler og skjorter. Hos ELSK elsker de ordentlighed. Både naturens og menneskehedens ressourcer behandles med ordentlighed, og som medlem af 1% for the Planet har de forpligtet sig til at give minimum 1% af deres omsætning til miljøbeskyttelse. Eller tag Designers Remix, som er navngivet ud fra tanken om at udnytte allerede eksisterende ressourcer fuldt ud ved at redesigne, remixe og upcycle ud fra overskudstekstiler og -beklædningsgenstande. Siden grundlæggelsen i København i 2002 har Designers Remix været en af dansk modes bannerførere for en mere bæredygtig modefremtid. 

Og lad os ikke glemme LAURIE selv. Fra hovedkontoret i Skødstrup udspringer samtlige kollektioner ud fra et bæredygtigt mindset. For os er det langsigtede perspektiv helt essentielt, og det er vævet ind i vores historie, såvel når det gælder materialevalg som passion for pasformer. Tiltroen til tekstiler er noget, vi gror, og derfor blev vi som det første kvindelige brand i Danmark STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificeret allerede i 2016. Siden er Svanemærket kommet til. 

IMAGE_Laurie_Green_Friday_2021_1920x1080.006

LAURIE, Svanemærket denim 

FOTO: LAURIE | PR 

3. GÅ AD DEN GRØNNE(STE) STI OVERALT

Vælg den grønneste sti overalt, hvor du kan komme til det. Måske kender du allerede appen To Good To Go, som er sat i verden for at redde lækker overskudsmad. Hvis ikke – tjek den ud! Med denne app på din telefon får du indblik i alle deltagende forretninger nær dig, som har mad i overskud. Frem for at smide overskudsmad ud ser de meget hellere, at det lander på din tallerken – til en fordelagtig pris. De vinder på det, du vinder på det, planeten vinder på det. 

 

Hvis du skal på café eller restaurant med en veninde, er der også god grund til at vælge et sted, som fokuserer på bæredygtighed. På greenrestaurant.dk kan du nemt og hurtigt søge dig frem til de bedste muligheder nær dig. Er det din personlige pleje eller dit køkkengrej, som trænger til nye forsyninger, kan du hos elou.dk vælge blandt en lang række lækre alternativer, hvor low waste, genanvendelighed og fravær af plastik er nøgleord. 

FÅ STYR PÅ BEGREBERNE

GREENWASHING/GRØNVASKNING

Greenwashing/grønvaskning er en form for vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der bliver præsenteret mere miljøvenlige og bæredygtige, end de er. En virksomhed skal med andre ord altid have belæg for sine markedsføringsbudskaber.

 

BÆREDYGTIGHED

I Brundtlandrapporten fra 1987 brugte og beskrev man for første gang begrebet bæredygtighed på denne måde: ”At skaffe menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.” 

 

CODE OF CONDUCT

En Code of Conduct, CoC, er et sæt retningslinjer, som gælder for ens måde at drive forretning på. Typisk adresserer en Code of Conduct menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. 

 

CSR

CSR handler om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Det handler om at drive forretning på en måde, der minimerer negative påvirkninger og maksimerer positiv værdi for mennesker, miljø og økonomi. 

 

Læs også...

Womankind

Hvordan spiser man en elefant?

Det gør man ifølge et afrikansk ordsprog ved at tage én bid ad gangen. Kan den grønne omstilling inden for modebranchen sammenlignes med elefantspisning? Vi spørger Anne Katrine Blirup fra Sustainawear.

Greening

Designhimlens nye stjerneskud

Hvordan ser afgangsprojekterne fra den nyeste designgeneration ud? Og hvilken rolle spiller tidens bæredygtige fokus for kreationerne? Oplev vores råskitser af fire nye designstjerneskud, som bringer grønne håb for modebranchen.